Fra forelskelse til magtkamp....
Imago relationsterapi henvender sig til par, der ønsker at arbejde seriøst og målrettet med deres parforhold, både hvad gælder de daglige og de mere fundamentale udfordringer, der opstår i samspillet mellem to mennesker. Også den mere langsigtede proces er i fokus, idet målet er at opbygge en relation, der bygger på et mere realistisk og dynamisk billede af den anden, hvorved et dybere og mere inderligt forhold udvikler sig.
Imago relationsterapi er udviklet af psykologerne Harville Hendrix og Helen Hunt i USA op gennem 1980’erne. Da de to er gift, er imagometoden opstået delvist som resultat af personlige erfaringer, men især gennem mange års terapeutisk arbejde med tusindvis af par.
Metoden i Imago relationsterapi består af en række terapeutiske teknikker, processer og dialoger. Formålet er at bevidstgøre parterne om deres eget forsvar, fortrængning og evt. følelsesmæssig blokering, sideløbende med udvikling af nye og mere hensigtsmæssige adfærds- og kommunikationsmønstre.
Centrale dele af dialogen er desuden anvendelige i arbejdet med andre former for konflikt-løsning, det være sig i arbejdsrelationer eller med børn og unge.
Typisk vil en session foregå således, at parret gennem en dialogform - en styret kommu-nikationsproces bestående af 3 elementer, "spejling", "validering" og "empati" - får behandlet og bearbejdet de problemstillinger, som er væsentlige for enten den ene eller begge parter. Frustrationerne mellem parret tages op, og begge får mulighed for at fortælle om egen oplevelse og følelser i en respektfuld og lyttende atmosfære. I takt med udviklingen i forløbet, vil terapien blive suppleret med en blanding af teori, øvelser og opgaver.
"Imago" står for det billede, vi har med fra vores oprindelige familie, dvs. et billede, der rummer de tidlige erfaringer, følelser og forestillinger fra barndommen. På det ubevidste plan søger vi alt dette bekræftet og tilgodeset gennem vore partnervalg senere hen i livet. "Imago" kommer fra latin og betyder billede, og indenfor imagoteorien forståes det som et indre, ubevidst og sammensat billede, der bliver vejledende for valget af "ønskepartner". Den enkeltes "Imago" omfatter dog også de sider af personligheden, som har været fortrængt, og som der derfor søges kompensation for senere hen i livet. Dette underbygges af den almene opfattelse af, at man i forelskelse og parforhold søger sin modpol. I arbejdet med Imago afkodes disse billeder - en proces, der skaber mulighed for vækst og udvikling.
Følgende antagelse er grundstenen i Imago: "Måden, hvorpå vi i voksenlivet indgår i relationer, er hovedsageligt defineret af de tidlige realtioner i barndommen."
Ubevidst søger vi en partner med "sår" fra samme udviklingsfase som en selv, men som har valgt en modsat tilgang til at håndtere udfordringen. Personer, der har været udsat for manglende kontakt i de tidlige udviklingsfaser, vil blive tiltrukket af en partner med lignende udfordringer. Ofte vil de opdage en forskellig håndtering af intimitet, hvor den ene vil være "omklamrende" og den anden "distancerende", hvilket fører til mange konflikter!
Romantisk kærlighed og forelskelse er et forsøg på at genskabe barndommens ønske om ubetinget kærlighed, men også et ubevidst forsøg på at give psyken mulighed for at "reparere" de tidligere udviklingspsykologiske temaer og udfordringer.